mandag den 14. februar 2011

Give it away...

Del med mig - én af de nye bloggere....
Hvad gør man lige???
Nu synes jeg lige, at jeg var så modig at starte blog op.... Sådan dele lidt ud af mit liv - få inspiration/sparring/en cyberskulder/ideudveksling/erfaringsudveksling osv. osv.

Jeg smider en kommentar hist og pist - har deltaget i et par give-aways - og hopper rundt i den ene spændende blog efter den anden og bliver vildt begejstret over det, jeg ser... HOS I ANDRE....

Den skide Jante sidder fast på min skulder - lige under mit venstre øre - og hvisker "Hvorfor skulle de også gide at læse DIN blog..."

Jeg synes, at det er svært at komme på banen - skal jeg ud i en give-away, før andre kommer forbi?
Hvad skal der i overskriften, før det bliver interessant? Hvad gjorde I, da I var nye bloggere???
Har I gode råd derude - så vil de blive modtaget med kæmpe taknemmelighed. Vil så gerne det her - og synes også, at jeg har noget at byde ind med.

8 kommentarer:

  1. Hej Kirsten!

    Ja det er ikke nemt at begynde. Jeg kan godt huske det. Jeg havde det lige som dig. Altså det med Jante. Jeg vil ikke sige, at jeg er kommet over det, men jeg får da kommentarer, så nogen gider da at læse, hvad jeg har at skrive :o)

    Det er en stor hjælp, at kommenterer på andre blogge, så man bliver genkendt. Efter godt 2 mdr. lavede jeg en give away, og så kom der virkelig skub i at få nye faste læsere.

    Jeg tror også, at det hjalp lidt, da Karen klarbæk skrev lidt om mig i et indlæg, hun lavede. Jeg arbejder i stof og stil, og det gjorde hun også dengang, så hun kendte mig. Du kunne jo også blive perleblogger hos hende :o)

    Men giv ikke op. Jeg synes, at du har meget at byde på. Du er rigtig god til at skrive og laver nogle fine ting.

    Håber at det kan hjælpe lidt.

    Mange hilsner Randi ♥

    SvarSlet
  2. Hej igen!

    Jeg tænkte også på, det er en rigtig god idé, at blive fast læser af nogle flere. Jeg synes tit, at hvis jeg tilmelder mig en blog, så får jeg en ny læser.

    Kh Randi

    SvarSlet
  3. Eeej - det var hurtig respons og nogle gode råd. Tænkte også, at jeg måske bare er for utålmodig...
    1000 tak for hjælpen :-)

    SvarSlet
  4. Hej Kirsten
    Jeg er også i begynderfasen og har det lige som dig. Bliver frustreret og sommetider også helt modløs.
    Jeg har haft en give away og er i gang med nummer to. Men det har jeg faktisk også spekuleret over om det var det rigtige. En anden del af en give away er faktisk at jeg godt kan lide at give væk.
    Men det har givet flere læsere.

    Faktisk forleden tænkte jeg over hvorfor jeg bloggede. Og grunden til jeg startede var fordi jeg lurede anonymt, men tænkte at jeg kunne lige så godt melde mig på banen.
    Jeg blogger fordi jeg bliver vildt inspireret af alle de kreative kvinder der er rundt om i Danmark. Jeg synes blogland er et kæmpe godt sted at dele med andre. Der er råd og vejledninger man kan tage til sig.

    Og jeg tror du skal have tålmodighed. Det siger jeg til mig selv at det skal jeg have. Jeg har 52 læsere på tre måneder. Det er ok. Det skal nok komme.

    Og på min blogliste har jeg også de "smarte" blogge. De der blogge der har den helt rigtige stylede boligstil med fede billeder. Jeg får ideer her eller drømmer om et kridhvidt hjem (hvilket er umuligt med to børn, to hunde og to katte!) Men det er min drømmebloggeverden.
    Faktisk springer jeg de blogge over og læser dem først når jeg har brug for at drømme lidt.
    Jeg læser ALTID indlæg hos "de almindelige" (jeg håber ikke at jeg støder nogen ved at skrive det, det er absolut ikke negativt!)Det er så dejligt at se andres nye hækletøj, nybagte boller, indkøb, glæde/frustration i hverdagen som man kan nikke genkendende til og alt det andet vi deler med hinanden.

    Jeg ligger en kommentar, det kan jeg selv godt lide at andre gør. Randi skriver at man skal melde sig som fast læser ved mange blogge, det holder jeg med i. Og kommenter meget.
    jeg læser altid din blog, jeg synes den er god og du laver dejlige og også finurlige ting (pat-hat!!Hvad er det nu lige, hehe)

    Fortsæt med blogge...for jeg "holder øje med dig"

    Hilsen Lene

    SvarSlet
  5. Giv giv tid :-)
    Skriv kommentarer hos de blogger du holder af.
    Og tænk på at mange måske er som jeg, glemmer at melde sig som fast læser:-)

    SvarSlet
  6. Nå, men vil da lige give mit besyv med. Kom ind på din side fordi jeg kunne se at jeg havde fået besøg via din side.
    Jeg har aldrig haft en give away selv på min blog. De andre råd du har fået synes jeg er meget god. Det hjælper meget at kommentere på forskellige blogge, jeg plejer ihvertfald at se "hvem" der har kommenteret inde hos mig, og opdager fine blogge på den måde.
    Man skal skrive det men føler for og har lyst til. Så bliver det bedre synes jeg, man kan altså ikke rigtig fremtvinge noget. Men når jeg læser mine første indlæg tænker jeg nu: ej en amatør, sikke da noget og billederne, ihh altså. Man udvikles med det.
    Så bare fortsæt, det skal jo nok komme efterhånden :)
    Perleblogger kunne være en udmærket ide!

    Kh Anne / Krittewitt

    PS prøv at se om man overhovedet kan se din blog på din google friend profil. Det kan man ikke på mange af mine faste læsere, og når de ikke lægger en kommentar så aner man jo faktisk ikke hvem det er.

    SvarSlet
  7. Bare hæng i :D...nu har jeg blogget i snart 4 år..indimellem får man mange kommentarer andre gange er der "LARMENDE" stille..
    Jeg kan huske at jeg fandt stilheden forfærdelig i starten, for hvad havde jeg mon gjort galt? ....ingenting, er jeg nu helt sikker på..
    For mig er det vigtigeste ikke Give Aways og andre lokkemidler ;D, men at jeg finder en god stemning på den blog jeg besøger..om den så har 20 eller 200 faste læsere, det er helt lige meget.
    Nogle gange hænger man ved en blog et stykke tid og så surfer man videre...sådan må det også være med de bloggere der besøger min blog.
    I min blogstart var det mest håndarbejde jeg bloggede om...så blev det min (skøre) hund Peter, nu er det sådan lidt af hvert...
    God fornøjelse i blogland, det er et skønt sted.

    SvarSlet
  8. Uha, hvor kan jeg genkende mig selv i det du og i andre skriver.
    Jeg fandt det også mega svært i starten....sådan på det tekniske plan og HR. Jante sad konstant på min skulder.
    Valgte at ignorerer ham, fordi jeg via bloggen kan udtrykke mig frit om alt, hvad jeg nu føler for, skal ud i cyberworld.
    Har færdedes i en del forum's, men har aldrig lært at blive glad for det, da der desværre er nogen mennesker, som finder stor fornøjelse i at være *troll*, kuglestøbere og trække folk ned, istedet for op.
    Min lille kluntede blog giver mig udtryksfrihed, synes jeg.

    Har PT 2 give away igang, men der kan deltages uden at blive fast læser. Da tal ikke siger mig så meget og mine give aways laves, fordi jeg ikke kan la vær. Elsker at give andre noget.
    Kig forbi mine give aways. Måske der er noget imellem du også kunne tænke dig at deltage i.

    Smil fra Mosefundet :)

    SvarSlet