Viser opslag med etiketten Arbejdet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arbejdet. Vis alle opslag

fredag den 11. november 2011

Take care out there...

Nu tager jeg snart afsted til min første af 3 nattevagter - i nat blot 8 timer, lørdag og søndag 12 timer...
Huset er gjort i tip-top stand i dag - for jeg véd bare, at jeg absolut intet får gjort herhjemme i weekenden.
Jeg er optimistisk og tager hyggeudenattænke strikketøj med (sokker) og håber på en stille stund.
Jeg har bagt boller og pakket lækkert pålæg til skadestuens personale... og håber, at vi får lov at sidde og nyde det.

Og I andre.... brrrr, bliv hjemme og hyg med stearinlys, familie, venner, hunde, katte... whatever - bare I ikke besøger mig :-)

onsdag den 21. september 2011

Indrykning

Det regner... igen!

Vi er rykket ind - og det er hyggeligt!





Jeg strikker Hvirvelstrøm - mangler stadig!!! 20 cm på et ærmestykke, der synes endeløst!

Jeg fik blændet en dør og har egenhændigt håndteret både klistrede tapetbaner, malerrulle og hammer. Min lille entre blev rigtig fin - nu mangler jeg den anden side af væggen, som vender mod stuen. Synes jeg bliver optaget af både selvvalgte og pålagte opgaver, der forsinker arbejdet.
Overspringshandlinger *hosthost*












På billedet til højre ses døren (som nu er blændet). Tilbage er en væg beklædt med kedeligt tapet, der mangler maling... Fik hylder i fødselsdagsgave, der skal sættes op. Er TRÆT af mine tomme vægge og håndværkerrodet...
Billedet til venstre er fra den anden side af væggen - fra min lille entre, som nu har en dør mindre! Skønt - det tog mig også kun 1 år at få den plan ført ud i livet... ;-)




Og så har jeg fået mulighed for en lånehund... sådan én jeg kan gå op og låne, gå en laaaang tur med - og aflevere igen! Super løsning for mig!

mandag den 8. august 2011

Så´ det slut!

Jeg skal på arbejde i dag...

Gisp - jeg er ikke klar.
Der mangler flueben på ferie-to-do-listen.

Jeg er ikke mentalt klar til sygehuslugt, uniform, faste pauser og pylrehovederne patienterne i venteværelset.
Desuden har jeg glemt mit password...

åh suk

"Nu skal du huske på, at du har haft en dejlig ferie og du har sikkert snart en fridag igen - og det bliver da også dejligt at se de søde kolleger igen"
ja ja

Desuden har jeg selvvalgt hårkrise (JAMEN SÅ GRO DOG, hvor svært kan det være???)

Var der nogen, der hviskede "ha en fortsat god dag" i øret på mig? 
Jamen - i lige måde, da!


mandag den 4. juli 2011

Chææææf.....


Jeg kan ikke komme på arbejde i morgen - min bil vender den forkerte vej....

Åååw maai gåårdt - som de unge siger - jeg er bare slet ikke klar til at afslutte min ferie.
Og jeg har endda bare holdt en lille del af min sommerferie - men det har været så dejligt. Har kun haft vækkeuret til at vække mig en enkelt morgen... og nu skal det kime klokken kvart i kvalme i morgen.

Nå - men kl. 7.30 vil jeg møde mine søde kolleger med et stort smil og et GODMORGEN!!!