søndag den 26. februar 2012

Småroderier....

Jeg har nævnt det på bloggen før.... det dér med rod...

Skulle have besøg af 2 folkeskoleveninder i går aftes - og selvfølgelig skulle mit lille dukkehus have en make-over inden...

Noget af det evindelige smårod jeg stødte på var:

Smørelse til gummilisterne på bilen. Købte det allerede i november engang og roste mig selv for at være forberedt på en hård vinter. Det kom aldrig længere end til mit trappetrin - med det resultat, at jeg har været nødt til at benytte døren i passagersiden på de kolde morgener.
Nu får jeg nok ikke brug for det (før næste vinter).
Note to self: Det står i skuret på 3. hylde!



Lille strikket gris...
Missernes legetøj - ligger altid rundt omkring.








Sølvpapirskugle...
Har sikkert fungeret som kattelegetøj.... engang....







Tjek lige det ledningsrod... arrgggh.
Men jeg kan lide at flytte rundt på tingene - og så duer det ikke, at ledningerne er sat fast eller lagt ind i væggen, vel?







Tæppe til vinterens kolde køreture (varmeblæseren gik i stykker netop da det var allerkoldest). Så blev det lunere...
Desuden tomme indkøbsposer, der ikke er lagt på plads efter sidste indkøbstur... skal jo afsted igen om en uge, ikk´?
(Nå ja - har svunget sparekniven over mig selv med overraskende godt resultat. Vi laver madplan - og handler 1!!! gang om ugen og betaler kontant!)




Briller, kalender, bilnøgler, hårpynt.
Og min surdejs-opskrift.
Opskriften har ligget dér i et par uger - men i går fik jeg sat den i gang.
Smadder god idé at fotografere sit smårod - det forpligter :-)





Det endte såmænd med at blive helt fint - og pigerne kom. Og vi grinede og snakkede og spiste og drak rødvin.

Smårodet var væk - men helt ærligt tror jeg slet ikke, at de ville have bemærket det.... vel?

6 kommentarer:

  1. Det havde de garanteret ikke!! Man ser jo heller ikke deres smårod, når man er på visit hos dem. :O)
    Det ser hyggeligt ud også med små rodet!!!!
    Det tør jeg simpelthen ikke begynde at fotografere her, jeg bliver aldrig færdig!! ;O)

    SvarSlet
  2. He he - det viser jo bare, at du er et menneske ..... lige som alle vi andre ;-)
    Ting der egentlig ikke skal være hvor de bliver lagt/stillet, bliver pludselig en integreret del af indretningen og så kan man helt glemme, at de skulle være et andet sted :D

    SvarSlet
  3. Er 100 % sikker på de ikke ville ha bemærket noget som helst og det vigtigste er da også at I hyggede jer :-)

    SvarSlet
  4. Jo lidt ville man jo nok have set, men jeg tænkte godt nok at der var meget ryddeligt. Det ville nu ikke have ændret noget på mit billede af dig. Jeg ved jo hvordan du er - sådan grundliggende.
    Folkeskoleveninde 2 - Kat

    SvarSlet
  5. Jeg synes der er rigtig fint hos dig og er også sikker på at de ikke havde opdaget noget :)
    Klem fra
    mette b

    SvarSlet
  6. Kender det godt .. man stiller lige det fra sig og siger til sig selv ... "det tager du med næste gang du går forbi" .. men en uge efter ligger det der stadig. Jeg har læst et eller andet sted at kreative mennesker skal ha´ stakker liggende. Hvor må jeg være meget kreativ thi hi ;o)

    SvarSlet