søndag den 25. september 2011

Moderbindinger og kællingeknuder

Har I set "Alle for én" med Øgendahl, Spang og Bjerg?
Det har jeg lige - det var god underholdning!

Bortset fra det - så har det været en FANTASTISK sommerlig dag!
Kunne ikke finde på flere undskyldninger for at udskyde havearbejdet - fantastisk at hive klipklapperne frem igen og mærke solen på ryggen. Og i ansigtet, når jeg holdt en af mine pauser (mange og lange) med en god bog og en kop kaffe.....

Så fik man lige energi til en ny arbejdsuge (som så først starter onsdag - wiiii)

onsdag den 21. september 2011

Indrykning

Det regner... igen!

Vi er rykket ind - og det er hyggeligt!





Jeg strikker Hvirvelstrøm - mangler stadig!!! 20 cm på et ærmestykke, der synes endeløst!

Jeg fik blændet en dør og har egenhændigt håndteret både klistrede tapetbaner, malerrulle og hammer. Min lille entre blev rigtig fin - nu mangler jeg den anden side af væggen, som vender mod stuen. Synes jeg bliver optaget af både selvvalgte og pålagte opgaver, der forsinker arbejdet.
Overspringshandlinger *hosthost*












På billedet til højre ses døren (som nu er blændet). Tilbage er en væg beklædt med kedeligt tapet, der mangler maling... Fik hylder i fødselsdagsgave, der skal sættes op. Er TRÆT af mine tomme vægge og håndværkerrodet...
Billedet til venstre er fra den anden side af væggen - fra min lille entre, som nu har en dør mindre! Skønt - det tog mig også kun 1 år at få den plan ført ud i livet... ;-)




Og så har jeg fået mulighed for en lånehund... sådan én jeg kan gå op og låne, gå en laaaang tur med - og aflevere igen! Super løsning for mig!

tirsdag den 6. september 2011

Mere ikke-brok

Endelig kom garnpakken fra http://garnudsalg.dk/
Farverne "Frosthimmel" og "Oilskin".....

Satte straks gang i Hvirvelstrøm - og der er ganske lang vej igen....

Startede med ærmedelen - den var umiddelbart nemmest at gå til... for mig.
Kropsdelen kræver vendestrik - og det kan godt give lidt mavekneb på forhånd.
Måske jeg hærger Bloglands dygtige strikkere, når jeg kommer dertil?


Bilen står stadig hos mekanikeren, der nu snart kan forgylde sin bilgrav.
For mine penge!
Heldigvis har jeg fået lov til at holde ferie/afspadsering i dag. TAK til den søde chef, som viste sig yderst forstående overfor mit transportproblem.

Regner med at få en hilsen fra BANKEN senere på ugen, hvor de takker mig for den store ekstra renteindtægt, der skyder dem direkte ind som nr. 1 på listen over mest solvente pengeinstitutter :-)

 Ønsker jer en brokfri tirsdag ;-)

lørdag den 3. september 2011

Men brokker jeg mig?????

Kørte Sukkermåsen til tandlægebesøg i går morges.... Da vi skulle hjem, var bilen "død"...
Men tøsen havde 0 huller og fint børstede tænder.

Kom hjem - tømte postkassen - brev fra Kommunen.... du må gerne lige betale boligsikring tilbage for et år...
Til gengæld lå der også brev fra Forsikringsselskabet - du skal lige betale halvdelen af din selvrisiko for en skade, som du godt nok INGEN skyld har i....

HELDIGVIS fik jeg købt garn for en mindre formue inden jeg vidste, at den ikke længere var der... formuen.
Og jeg vil storglæde mig til at strikke AD´s Hvirvelstrøm!!!

Tog afsted til aftenvagt - i mors bil..... med automatgear!
Mødte ind til patient-kaos og et træt og nedbrudt edb-system. Serviceaftalen på systemet er sparet væk...
HELDIGVIS var der overskud på kontoen (humørkontoen, that is!) - så vi fik en slags nødsystem til at fungere.

Bare lige som flødeskummet på kakaoen - så lå der en rykker fra Dansk Skolefoto i min føromtalte postkasse i dag... "vi har ikke registreret betaling for...blablabla..."
HELDIGVIS har jeg fundet kvitteringen for betaling og det er et smaddergodt billede af Sukkermåsen :-)

Har lige haft besøg af Jehovas Vidner.
HELDIGVIS har jeg overskud på diplomatikontoen, så de blev pænt afvist!

Min far har ringet og inviteret på kaffe og lånebil til aftenvagten i morgen.

HVAD HAR JEG AT BROKKE MIG OVER???

Kan I nu allesammen have en underskøn weekend... 

Jeg får en fantastisk lørdag! 
Nemlig!
Der er sgu ikke mere, der kan gå galt