Hun stillede jo det dér spørgsmål "Hvad er det egl. KIRSTEN vil have?"
Træls spørgsmål, fordi det er så svært at svare på - eller ihvertfald at svare højt på... for mig!
- hvis jeg vil beholde det cool og tilbagelænede ydre - som jeg tror, jeg har - og som hun véd, jeg ikke har...
Jeg er kontrolpige - jeg kaster mig ikke sådan lige ud i det vovede, farlige og ukendte. Mere.
For jeg gjorde engang - og slog mig! Slap kontrollen - og mistede mig selv og det tog forbasket lang tid at komme tilbage!
Og så gider man jo lissom ikke det mere, vel?
Indtil man (= jeg) får rigtig meget lyst til at gide at prøve igen...
Så sker der dét, at jeg beregner, analyserer, vejer for og imod, tænker, sukker og er 2 skridt ved siden af mig selv - og det er ikke særlig cool eller tilbagelænet, vel?!
For jeg kan jo finde
a) 103 praktiske grunde til at glemme det hele
b) 1 (een!!!) grund til ikke at glemme det hele
Og så er vi tilbage til spørgsmålet "Hvad er det egl. Kirsten vil have?"
Jeg vil gerne holde fast i pkt. b.
Fordi det i virkeligheden er dét, det hele drejer sig om...
og jeg tør godt!
- mellem linierne, så véd vi jo godt, at det her handler om noget lidt større end et huskøb, ikk´?
