Pigen og Præ-teen´en

Mit yngste stjerneskud bliver 12 år i morgen.

Siden hun startede skole efter sommerferien har hun ofte sagt "Ja, ja - jeg er da mere 12 end 11- og 12 er tæt på 13" når vi har haft små uoverensstemmelser om, hvad man må/bør/skal/kan.

Følgende eksempler er bare fra i dag: 

Emne: Gavekort modtaget i julegave.
"Vi bliver NØDT til at tage til byen i dag, mor"
Mig: "Det stormer og regner og byen er ikke spor hyggelig i dag - og gavekort kan bruges i lang tid. Måske skulle du vente og se, hvad du får i fødselsdagsgave..."
"Jamen, jeg har ikke skrevet LIGE NETOP DET TØJ FRA H&M på ønskesedlen, fordi jeg REGNEDE med, at vi skulle ind og købe det i dag... Du har altså LOVET det, mor..."

Emne: Aftensmad.
"Hvor er det altså dejligt, at du også godt gider at spise lidt sundere mad, mor"

(øhhh, nu synes jeg jo ikke, at vi så´n lever af McD og lignende)
"Den her tomatsuppe smager nice"
Mig: Tak, skat - dejligt at du kan lide det!

Det var selvfølgelig bare en optakt til:

Emne: Et ekstra hul i det ene øre.
"Det ser totalt nederen ud kun med et hul i hvert øre - det er jo også derfor, at jeg aldrig sætter håret op. Det ser jo TOTALT kikset ud"... (I gætter jer selv til tonen og de himmelvendte øjne..)

Mig: Du må ikke endnu!
(og hvorfor??? Her holder jeg vist bare fast i PrinsIb, fordi jeg kan...)

Og så vender skuden ved sengetid:

"Må jeg godt sove i din seng? Altså - det er jo ikke fordi jeg ikke tør sove i min egen - det er bare så HYGGELIGT inde hos dig..."

Og jow!

Vi kom til byen.

Hun fik sit tøj.

Yndlingsveninden var med.

Vi fik varm kakao og julesmåkager, da vi kom hjem.

Hun sover i min seng!

Men hun fik f.... ikke et ekstra hul i det ene øre! 

Lidt principfast er man vel!