
Er det overhovedet muligt at være single-mor OG husejer?
Jeg er ikke interesseret i at købe et hus i Låsby-Svendsen-tilstand - ej heller satser jeg på en patriciervilla med hjemmespa og walk-in garderobe i Randers C.
Vil gerne blive i min lille forstad.
Har set mit lille one-in-a-million drømmehus til one million - så det sammen med mægler i går for liiiige at få et indtryk.
Er sikker på, at mit navn er skrevet på det hus. Kender I det? Bare at føle sig "hjemme"...
Nåmmen, altså - jeg er gået i tænkeboks!
Prøvede at google "huskøb enlig mor" - det skulle jeg aldrig have gjort!
Derfor spørger jeg jer (inden jeg evt. gør mig selv helt til grin overfor en bankmand...)
Kender I noget til nogen? Kender I nogle brave single-kvinder, der har taget ejerskab over deres hjem?
Min eks-mand bor i samme by som mig... Snakkede lige med ham i dag og spurgte, hvad de gav for deres hus... lidt over 2 mio, lød svaret.
Hmm - så tænker jeg jo bare - hvis 2 kan købe til 2 mio - hvorfor skulle det så ikke være muligt for 1 at købe til 1.... I know.... it´s all about finansiering, finansiering, finansiering :)
Min bankdame - som helt sikkert er en god bedstemor for sine børnebørn - er lidt af en havgasse. Hun mener det helt sikkert godt. Og det er da fint, at hun har et SÅ tæt forhold til bankens penge.
Hun sagde for flere år til mig (da jeg første gang luftede tanken om at blive hus-ejer):
"HA! ja, hun grinede faktisk det får du aldrig råd til..."
den sidder ærligt talt og svider endnu og giver mig hjertebanken, hver gang jeg tænker banktanker...
Men hun finder det helt ok, at jeg smider knap 7000,- ud af vinduet i husleje hver måned...
Jeg trænger til en op-tur - jeg trænger til en hel masse mennesker, der fortæller mig
DET KAN DU DA SAGTENS
Jeg trænger til gode, lykkelige historier om kvinder, der ligner mig selv.
Kender I nogen???