torsdag den 31. maj 2012

Goddaw, jeg hedder Kirsten!

Har været væk alt for længe.
Fik jo nyt job - og det har bare krævet flere kræfter end jeg så´n lige ville indrømme (overfor mig selv og min omverden). 
I kender det vel: Nye mennesker, nye arbejdsredskaber, nye rutiner, tusindvis af spørgsmål. 
Jeg gik lidt i... ja, jeg ved ikke... "selvsving" passer ikke, for jeg svingede ikke en sk..
Jeg fik pludselig en masse tid forærende (fordi transporttid til og fra job blev væsentligt nedsat) og hvad gjorde jeg så med al den tid? Ved det ikke... Kan se i min kalender, at tiden er gået - men kan ingen resultater se nogle steder.
Hele april måned arbejdede jeg i dagvagt - luksusproblem, tænker I måske. Men jeg er vant til forskellige arbejdstider og - ikke mindst - fri på mange hverdage. Heldigvis blev jeg "reddet" af de mange helligdage, hvor jeg så har holdt fri. Men det var hårdt!
NÅ! Når det så er sagt - så er jeg faldet rigtig godt til i mit nye job og blandt mine nye kolleger. Jeg er glad for, at jeg turde tage springet fra det trygge og gode! Jeg har fået en fornemmelse af "tonen" på jobbet, har lært et par navne, fået lært det mest nødvendige ved et helt nyt edb-system og jeg nyyyyyder at være hjemme 20 min. efter fyraften. Og jeg er begyndt at have lidt overskud til at bruge den ekstra tid!
Mathilde bliver stadig lige overrasket, når jeg kommer hjem "Hvorfor er du allerede hjemme?" - ved ikke helt, hvordan den skal tolkes, haha.

Lige nu har jeg pløjet mig igennem "mine" mange faste blogs - I har jo ikke stået stille! Beundringsværdigt og inspirerende! Og skønt at se, at verden faktisk ikke har stået stille omkring mig!

Skal lige have genfundet blogger-rytmen - læst lidt mere op på, hvad der er sket omkring mig!


Og endelig kunne jeg sige "Baaaaare ærgerligt, Sony-boy"...

iPhone er blevet til myPhone!
Jeg er med på beatet, fremme i skoene og øm i de 3 yderste sener ovenpå min højre hånd... af at stritte med fingrene, fordi jeg skal bruge min pegefinger til telefonen.... 
Bruger min gamle telefon som vækkeur og blev MØGirriteret, da den ikke ville slukke, når jeg dappede den på skærmen...




Mit sidste indlæg handlede om en utilsigtet familieforøgelse....
Historien er endt på bedste måde og til alles tilfredshed.
Min store datter aftog samtlige unger - så nu kan vi altid komme forbi og sige hej til dem (og hende...)






Og Mathilde?
Tja... hun holder mig til jorden!
Hun har fået job! Gik en tur rundt i nabolaget, bankede på nogle døre og sagde "Hej, jeg hedder Mathilde og vil gerne tjene nogle penge. Har du brug for hjælp til noget?"

Nu lufter hun hunde og støvsuger - og bruger lønnen til sidste øre. Og er stolt!
Og ved I hvad? Jeg er også stolt! Så modig var jeg ikke, da jeg var 12 år....
Jeg synes, at hun er sej!




Og så har det været sommer... et par dage...
Men skønt var det - lad os få noget mere!



SÅ... nu føler jeg, at jeg er godt i gang igen!

Hav en dejlig dag!